Archive for Kost og ADHD

Ændret kost kan fjerne ADHD.

ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. ADHD
giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Tidligere blev diagnosen DAMP brugt i de nordiske lande. DAMP-diagnosen er i dag “afløst” af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.

Flere og flere børn får diagnosen ADHD og den behandling, som tilbydes, er medicin. De sidste 10 år er medicinforbruget tidoblet for denne gruppe af børn og unge. Børnene passer dårligt ind i dagens skoler, som er baseret på de boglige og rolige børn. Test og et højt fagligt niveau er i fokus i den danske folkeskole. Mange forældre, lærere og pædagoger søger efter noget de kan gøre, for at hjælpe disse børn til en bedre dagligdag. Den behandling forældrene tilbydes inddrager sjældent kosten, selvom der efterhånden ligger forskning, som underbygger at kostændringer både er velbegrundede og effektfulde. Denne gruppe af børn og unge kan påvirkes af tilsætningsstoffer, sukker og fødevarereaktioner samt mangel på livsvigtigt fedt og næringsstoffer. Et andet vigtigt område er, at nogle børn danner morfinlignende stoffer ud fra helt almindelige fødevarer som mælk og glutenholdige korn.

En ny hollandsk undersøgelse viser, at en særlig diæt kan fjerne symptomerne på ADHD. Den er blevet offentliggjort 5. februar 2011 i det prestigefyldte medicinske tidsskrift The Lancet¹. Undersøgelsen viser en mulig sammenhæng mellem ADHD og fødevarer. En gruppe på 40 børn med ADHD, de
fleste drenge mellem fire og otte år, fik en speciel diæt i fem uger. Diæten bestod af vand, lyst kød, nogle grøntsager, ris og frugt, og effekten var
slående, skriver forskerne i deres rapport. Hos totredjedele af børnene forsvandt symptomerne på ADHD helt. ”Vi observerede en dramatisk effekt på
totredjedele af børnene. Hos disse børn var symptomerne helt væk”, siger en af de hollandske forskere Jan K. Buitelaar. Symptomerne vendte stort set tilbage,
når børnene begyndte at spise den mad, de var vant til at spise før diæten. Der var også en kontrolgruppe med børn, som havde ADHD. De blev sat på en almindelig sund kost i 5 uger, men her var langt fra den samme effekt.

I 2007 skrev jeg bogen Kost og hyperaktivitet – ADHD og DAMP, og siden har jeg arbejdet med denne gruppe af børn, unge og voksne.
Jeg tænker, at der er forskellige årsager til at netop denne diæt har fjernet ADHD-symptomer hos totredjedele af børnene. For det første er det en kost uden mælk og gluten. Man ser hos nogle børn med autisme, asperger og ADHD, at de får det markant bedre uden mælk og gluten. Det skyldes, at nogle mennesker danner nogle morfinlignende stoffer ud fra det protein, der er i mælk og gluten. En anden årsag kan være, at diæten udelukker farvestoffer. Flere studier viser, at børn bliver hyperaktive af farvestoffer. En anden vigtig faktor er, at diæten er lav allergen. En lav allergen kost er en kost, som består af fødevarer, der
sjældent fremkalder allergi eller overfølsomhed. Efter diæten blev de børn, der havde en effekt i form af færre symptomer undersøgt nærmere. De fik så gradvist de gamle fødevarer tilbage i deres kost for at se, hvad de reagerede på. Flere af dem fik tilbagefald.

Jeg vil ikke opfordre nogen til at eksperimentere med diæten selv. Her er det vigtigt at have fagpersoner ind over. Dels kan der komme voldsomme reaktioner, når der provokeres med de ”gamle” fødevarer. Det kan også volde store problemer, at få et barn til at spise kylling, grønt og ris til morgenmad – selvom det er langt sundere end sukkerholdige morgenmadsprodukter. Det er spændende, interessant og vigtigt, at der forskes i kostens betydning for denne gruppe af mennesker.

  1. The Lancet, Volume 377, issue 9764, Page 494 -503, 5 February 2011
Reklamer

Comments (2)

Kostændring hjælper – brev fra en mor

Hej Karen,

Tak for opskriften. Jeg vil bare lige takke dig for dit arbejde – jeg er så glad for at jeg fik meldt mig til dit foredrag i Randers i foråret. Det har virkelig gjort en stor forskel for min søn på 9 år. Før sommerferien var han – takket være ændret kostplan – inde i en fantastisk fremgang fagligt i skolen :o)

Vi holdte så en pause på 14 dage i sommerferien (Spanien på hotel i 35 gr varme dvs sodavandsis, pizza etc) og fik en helt umulig dreng (ADHD).Har du nogen erfaring med hvor lang til det varer inden kosten ”slår igennem” igen?? 

Kh fra en mor til en dreng med adhd

Skriv en kommentar

Dreng, som har fået kostvejledning

Kære Karen,
 
Der er nu gået 2,5 uge siden vi var hos dig, og vi mærke stor forskel
hos vores dreng allerede. Han hviler meget mere i sig selv nu, og bliver
rost så højt af lærerne i skolen.
Så allerede nu har din hjælp gjort en forskel. Tak…
Synes bare lige jeg ville sende dig en tak…

 

Kærlig hilsen en mor

 

Skriv en kommentar

Tak for en rigtig god bog!

Kære Karen!
 
Jeg vil benytte lejligheden til at komplimentere din bog til det yderste.
Jeg har for nylig afleveret en ansøgning om midler til et projekt hvor
vi skulle dokumentere forskning for de ting vi ville foretage os, og jeg
må sige at din bog endte med at være refferancekilde til ca. 95 % af
det jeg skulle bruge. Den er helt fantastiks skrevet detaljeret og nem
at gå til og meget veldokumenteret. Kunne ikke finde lignende nogle
steder…
 
Tusinde tak for det..
 
Mvh. Tine
Raskehuset.

 

Skriv en kommentar

Artikel til Norsk avis

  1. Hvilken forskning ligger til grunn for å si at det er en sammenheng mellom ADHD og kosthold?
  2. Hva tror du er årsaken til at leger tilbakeviser at det er en sammenheng mellom kosthold og ADHD? (ADHD-foreningen i Norge publiserer artikler av leger som understreker at det kun er medisinsk behandling som har en bevist virkning på ADHD)
  3. Hva tror du er årsaken til at stadig flere får diagnosen ADHD?
  4. Hva er den største mangelen i barns kosthold i dag, mener du?
  5. Kan du kort gi dine kostholdsråd til familier med aktive barn/barn med ADHD?
  6. Er boka di oversatt til norsk?

 

  1. Ernæringsterapeuter arbejder med det, som hedder Funktionel medicin. Principperne er udviklet på Institut for Functional Medicin i Washington med Jeffrey S. Bland, Ph.D. i spidsen. Funktionel medicin er den nyeste veldokumenterede behandlingsmetode, der involverer laboratorieanalyser, kost og kosttilskud, samt almindelig medicinsk behandling.

 

I Danmark har vi det etablerede behandlingssystem, som meget bygger deres behandling på den forskning, som medicinal industrien arbejder med. Men verden over sidder der læger og forskere, som forsker i kost og kosttilskud. Desværre gør det etablerede system ikke meget brug af den viden. I Norge har I fx børnelæge og forsker i neurokemi Karl Reichelt, som i mange år har forsket i, at nogle børn med ADHD har en enzymdefekt, så de har svært ved at nedbryde proteindelen i gluten fra korn og kasein fra mælk.

 

I Sverige forsker Sven Östlund i omega-3 og omega-6 fedtsyrer til behandling af børn med ADHD. I foråret er netop blevet publiceret et dobbeltblindt og placebokontrolleret studie, hvor 75 børn med en diagnose (ADHD/ADD) har fået kosttilskuddet eye q¹. Her påvises det at ca. 50 procent har rigtig god gavn af fedtsyrer.

 

I min bog er der mange referencer til studier og forsøg med kost og kosttilskud.

 

  1. Jeg ved det ikke. Men jeg håber, at der bliver bygget mere bro mellem de 2 verden i de kommende år. Så man måske prøver med kost og kosttilskud før medicinen tilbydes eller informerer forældrene om, at der er flere muligheder. Det kræver mere af familien at omlægge kosten end at give fx Ritalin. Men det må være op til den enkelte familie at vurdere, hvilken vej de vil gå.

 

  1. Der skal næringsstoffer til at danne signalstoffer i centralnervesystemet (vitaminer og mineraler). Børn med ADHD har ofte lave koncentrationer af signalstoffet dopamin. Men hvor mange næringsstoffer er der tilbage i vores fødevarer i dag? Mange grøntsager dyrkes i drivhus og vokser i stenuld, eller plukkes før de er modne og transporteres over lange afstande. Sprøjtegifte og forurening gør ikke situationen bedre. I færdigretter, konserveret mad og junkfood er der heller ikke mange næringsstoffer tilbage. Nogle børn er kræsne og spiser meget ensidigt, eller de får for mange raffinerede fødevarer sammen med cola, saft, kager, chips og slik. De risikerer at få næringsstofmangel. Hvis et barn har manglet næringsstoffer helt tilbage fra fosterstadiet og i opvæksten, kan det altså give indlæringsproblemer og andre symptomer relateret til ADHD.

 

Jeg har netop haft en mor til et barn med OCD, som i 10 år har levet af hvidt brød, pasta, ris og frikadeller. Dette barn må mangle næringsstoffer.

Et andet problem er tilsætningsstoffer og farvestoffer. Et forsøg, som er blevet offentliggjort i 2004 og udført i England af John Warner, viser at børn bliver hyperaktive, når de indtager tilsætningsstoffer. Det er baseret på 277 børn, som endnu ikke er startet i skole. Det viser, at tilsætningsstoffer medfører hyperaktivitet både hos børn med ADHD, allergi og hos børn, som ikke fejler noget. Tilsætningsstofferne blev givet til børnene i juice, og dosis lå under det normale for, hvad denne aldersgruppe generelt indtager dagligt.2   

   

  1. Jeg tror børn i dag mangler de livsvigtige fedtsyrer. Vi har jo længe fået af vide, at vi skal spare på fedtet. Samtidig er det kombineret med, at mange børn får for meget mad uden næringsstoffer: sukker, slik, hvidt brød og hvide pasta m.fl.

 

  1. Prøv trin for trin og se hvad der virker for dit barn:

 

Trin 1: Fjern sodavand, saftevand og slik fra hverdagen

 

Trin 2: Fjern hvidt brød og pasta til fordel for groft brød, fuldkornspasta og brune ris.

            Sørg for at kosten indeholder tilstrækkeligt af det ”gode” fedt, som findes i mandler,

            nødder, kerner, frø, avocado, planteolier og fede fisk

 

Trin 3: Fjern forsøgsvis mælkeprodukter, glutenholdige korn eller andre fødevarer fra

             kosten for at se om det påvirker dit barn  

 

 

  1. Nej, min bog er ikke oversat til Norsk.

                 

 

1. Mats Johnson, Svend Östlund, Gunnar Fransson: Omega-3/Omega-6 Fatty Acids for Attention Deficit Hyperactivity Disorder: A Randomized Placebo-Controlled Trial in Children and Adolescents. , Journal of Attention Disorder first published on April 30, 2008 as doi: 10. 1177/1087054708316261

 

2. Bateman B, Warner J: The effect of a double blind, placebo controlled, artificial food

colourings and benzoate preservative challenge on hyperactivity in a general population

sample of preschool children. Arch Dis Child. 2004; 89:506-511.

 

Skriv en kommentar

Norske undersøgelser med kost og sygdomme

At proteiner kan give alvorlige psykiske lidelser og

adfærdsproblemer i almindelig mad er banebrydende

indsigt. Gratulationerne er væltet ind, og folk bøjede

sig i respekt, da den norske læge Karl-Ludvig Reichelt

fyldte 70 år, men sådan har det ikke altid vært.

Norske pioner inden for

Ernæring og medicin

 

 

En række patienter med autisme, skizofreni, epilepsi og ADHD (opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktiv adfærd) kan takke Reichelt for, at de

har fået hjælp for deres lidelser. Reichelt har som forsker på Rigshospitalet i løbet af 25 år fundet ud af, at specielle proteiner i kornprodukter (gluten) og mælkeprodukter (kasein) kan udløse  disse lidelser hos mennesker, som er genetisk

disponeret. Denne forskning har i ledende fagfolks øjne vært kontroversiel fra starten. Især psykologer og psykiatere har været afvisende, måske fordi de ikke lærer om sammenhængen  mellem næringsstoffer og adfærd i deres studier. De har traditionelt forklaret psykiske lidelser med genetiske defekter og psykosociale faktorer som en vanskelig barndom, problemer i parforholdet eller tab af arbejde.

I denne modvind har Reichelt banet vej for det, som bliver en del af fremtidens måde

at forstå psykiske lidelser på. Maden vi spiser, forskellige parasitter og mikroorganismer, stoffer vi får i os eller elektromagnetiske bølger kan være afgørende for, om vi «bevarer fatningen» eller «tipper over».

Pioner

Reichelt begyndte sin forskning som ensom svale og pioner for 25 år siden og har efterhånden fået stadig mere støtte af internationale forskere. Faktisk er hele otte uafhængige forskergrupper på verdensbasis kommet frem til det samme som ham. En af dem er William J. Walsh og hans stab på Pfeiffer Treatment Center i USA. Dette er helt sikkert verdens bedste behandlingscenter for psykiske lidelser og adfærdsproblemer. At proteiner i den daglige mad skal kunne give psykiske lidelser og adfærdsproblemer, er imidlertid fremdeles negligeret eller opfattet som ikke særlig vigtig af de fleste psykologer og psykiatere. Dette gøres til trods for, at man ved at

fx Føllings sygdom netop giver hjerneskader, når genetisk disponerede personer spiser proteiner, som indeholder én speciel aminosyre (fenylalanin), som kroppen ikke kan tåle. I anledning af Reichelts 70-årsdag arrangerede gode kolleger 5. december 2003 et jubilæumssymposium for at ære den fremsynede forsker. Mad&Helse benyttede anledningen til at få et interview med manden, som fik sine vigtigste,

karaktersættende oplevelser, da han som ung var interneret i japansk krigsfangenskab under 2. verdenskrig.

På hvilken måde var disse år vigtige for dig

personlig og for din faglige karriere?

– Jeg lærte at arbejde og tage imod uretfærdighed  og at overleve. Endvidere lærte jeg, at det ikke er position, penge eller eksamener som giver adelskab, men at personligheden og indsatsen for andre er afgørende. Mennesket havde vel næppe overlevet som art uden en solid gruppeforankring, siger jubilaren.

Problematiske proteiner

– Hvad har du og din forskningsgruppe egentlig fundet ud af vedrørende kost og adfærdsproblemer?

– Vi har fundet et forhøjet niveau af peptider, som er korte brudstykker af proteiner, i urinen hos mange patienter, svarer Reichelt engageret. – Det drejer sig om alt fra skizofrene, deprimerede, autister, hyperaktive og multipel sklerosepatienter i akut fase til folk med migræne – og til en vis grad personer med spisevægring. Han forklarer, at når proteiner fra maden fordøjes, deler forskellige enzymer i tarmkanalen proteinerne til mindre dele, de såkaldte peptider. De forskellige peptider bliver efterhånden viderespaltet til endnu mindre peptider, indtil det meste er brudt ned til de mindste byggesten, nemlig aminosyrer. Nogen mennesker mangler eller har dårlig aktivitet i et eller flere enzymer. Hos dem vil nogen af peptiderne hobe sig op i kroppen, fordi de ikke kan nedbrydes mere. Nogle bliver optaget i blodet fra tyndtarmen og transporteret rundt omkring i kroppen, hvor de kan gøre skade. Forskning har vist, at disse peptider kan trænge ind i hjernen fra blodet og påvirke adfærd og anatomi. En del peptider udskilles via urinen. Ved at analysere den, får man en indikation på, hvorvidt kroppen har problemer med at fordøje proteiner, og om det kan være årsag til problemer i forskellige dele af kroppen. Reichelt og kolleger i ind- og udland har undersøgt peptidmønsteret i urinen hos mennesker med alvorlige sindsforstyrrelser. Blandt andet har de fundet ud af, at skizofrene og autister har en uforholdsmæssig høj koncentration af peptider i urinen i forhold til «normale» mennesker. Enkelte peptider, som dannes fra gluten og kasein, er såkaldt opioide – de virker som opium. Disse opioide peptider hober sig op i kroppen

hos mennesker, som mangler eller har for få enzymer. Dette ser ud til at give personerne en slags konstant rus, noget som på længere sigt kan forårsage alvorlige hjerneskader. For de mennesker, som har enzymdefekter, virker mel- og mælkebaserede madvarer som den rene gift. Problemerne kan imidlertid løses, hvis man følger en streng og livsvarig diæt. Reichelt har set børn, som er sat på diæt

uden mælk, snige sig ned til køleskabet, mens forældrene sover for at drikke mælk. Disse børn oplever abstinenser på linje med tørlagte heroinmisbrugere. – Dette åbner for helt nye områder i medicinen, ved at man kan give årsagsrettet behandling, siger Reichelt og forklarer videre: – Når man mangler nedbrydningsevne til disse peptider, kan man påvise en stigning af peptider i urinen. Forskning har f.eks. vist, at visse enzymer (peptidaser) mangler eller har nedsat aktivitet ved depressive tilstande. Dette udgør nu en samlet forklaringsmodel, som besynderligt nok ikke vækker særlig interesse blandt psykiatere, siger Reichelt let hovedrystende. – Jeg tror, de fleste totalt har glemt deres biokemi. Reichelt fortæller, at han har sloges meget med finansiering af denne forskning i alle årene. – De fleste midler er indsamlet i udlandet.

Men sammen med Center for Læseforskning ved Højskolen i Stavanger og Madlavoll Skole ved Stavanger har vi temmelig overbevisende kunnet vise, at en diæt uden gluten og kasein har betydelig effekt mod autisme og ADHD. Dette stemmer godt overens med det, der findes af forsøg rundt omkring i verden. I samarbejde med gode kolleger i ind- og udland er der et vigtigt krav til forskningen – reproducerbarhed – skal opfyldes både for adfærd, kost og øgning af peptider.

Reichelt stræber fortsat med at rense og isolere peptider for at bestemme deres struktur, som siger noget om egenskaberne. Men til det er der brug for penge, og kassen er tom. Hans gruppe har hidtil isoleret og karakteriseret ca. 20 forskellige peptider – 10 vækstregulerende og 10 psykoaktive. De har imidlertid fundet mange biokemisk aktive stoffer, som ikke er renfremstillede. F.eks. hæmmes GABA i hjernen og frisættes i urinen hos skizofrene. – Hvis man ikke har renset peptiderne, er de vanskelige at bruge i praksis til at diagnosticere patienter, siger Reichelt.

Medieinteresse

Fundet af koblinger mellem stoffer i almindelig mad og adfærdsproblemer og psykiske lidelser er ikke mindre end sensationelt. Man skulle vente krigstyper i ledende aviser, men norske medier har kun vist en begrænset interesse for forskningen. – Jeg har da heller ikke opmuntret til det, siger Reichelt. – Grunden er, at jeg nemt bliver overrendt af folk, som ønsker deres urin undersøgt, og det er ikke let at forklare, at diæten må være konsekvent for at fungere, og at fejlernæring skal undgås. Når der har vært indslag i medierne, har kolleger i høj grad angrebet mig indirekte via sygehusets ledelse i stedet for at kontakte mig direkte, siger Reichelt opgivende.

Modstand fra andre forskere

– Hvad skyldes den bastante modstand fra andre forskere både i Norge og ude i verden?

– Det ser ud som om ordet diæt næsten automatisk udløser tanken om kvaksalveri, siger 70-årsjubilaren. – Jeg får næsten aldrig at vide, hvorfor man er uenig, bare ad bagvejen. Det  hævdes, at vores fund ikke gælder alle personer, som har en givet samling symptomer. Her er der ingen uenighed. Fra vores forskning ved vi, at det ikke er samme årsag hos alle med en givet samling symptomer. Dette er helt parallelt til, at feber ikke bare skyldes et virus. – En fremragende norsk psykiatrisk forsker

i genetik har været specielt afvisende, siger Reichelt. – Denne forsker har selv været med til at finde ud af, at f.eks. skizofreni delvis skyldes arvelige forhold. I 1997 udtalte han dette til tidsskriftet Apollon: «Reichelt mener åbenbart, at den genetiske komponent manifesterer sig i visse enzymdefekter. Dette er spekulationer uden særlig empirisk støtte». – Det er mærkeligt, at en fremragende genetisk forsker ikke har fået fat i, at genetiske faktorer medfører proteinændringer og igen ændringer i

kropskemien, siger Reichelt undrende. – Arv medfører med usvigelig nødvendighed

ændringer i proteiner. De fleste proteiner er enzymer, og også transportproteiner og

receptorer har enzymlignende opgaver. Reichelt mener, at skepsisen skyldes, at forklaringen kan være så enkel som fordøjelsesproblemer, og ikke mindst at et lille laboratorium med få penge kan finde noget så vigtigt. – Det er imidlertid ikke forskerne, som er mest skeptiske, tilføjer han. De er ikke mere skeptiske, end de skal være. Forskning er jo at være kritisk. Derimod er klinikerne problemet, for det er i realiteten dem, der styrer udviklingen på deres respektive fagområder. Psykiatere har ofte en mere humanistisk vinkling og arbejder gerne med den subjektive verden, dvs. sådan som virkeligheden fortoner sig for individet og ikke den mere objektive og målbare virkelighed. De har størst interesse for traditionel sociologi og psykologi og læser helst ikke kemi. Dette er pudsigt, al den stund farmakologiske lægemidler er deres vigtigste våben i dag, siger Reichelt.

Hvad lærer lægerne?

Siden faglitteraturen viser koblingen mellem problematiske proteiner og adfærdsproblemer/ psykiske lidelser helt godt, fører jeg samtalen ind mod medicinundervisningen. Reichelt oplyser, at koblingen mellem dagligdags mad og lidelser som autisme og skizofreni kun nævnes i bisætninger eller fodnoter i dagens lærebøger i medicin. Hverken almindelige læger eller psykiatere lærer noget særligt om kostens betydning for adfærd og psykiske lidelser. Den eneste undtagelse er kendskab til Føllings sygdom. Dette synes Reichelt både er beklageligt og mærkeligt,

da der på årsagsniveau er klare paralleller mellem Føllings sygdom og lidelser som autisme og skizofreni. Reichelt er blevet mødt med noget større interesse blandt psykologerne. Han har i mange år forelæst om emnet for psykologer ved embedsstudiet i Oslo. – De er i al fald villige til at høre efter, siger Reichelt.

Dagens behandling

Efter en lang karriere som medicinsk forsker har Reichelt gjort sig mange tanker om måden dagens medicin/psykiatri og psykologi nærmer sig psykiske lidelser som autisme, skizofreni, epilepsi og ADHD på. Jeg spørger ham om, hvad problemerne er med traditionelle tilnærmelser. – Problemerne er mange, først og fremmest at arv er vigtig for disse lidelser, selv om det ikke er hele forklaringen. Dette medfører som

sagt nødvendigvis kemiske ændringer. Mange fagfolk nægter at være med på dette, eller de hænger sig i, at det også er en miljøfaktor. Typisk sætter de miljøfaktor lig med en psykosocial miljøfaktor. Mange ser ud til at glemme, at hovedet sidder på en krop og ernæres på samme måde som resten af kroppen, og at miljøfaktorer lige så godt kan være kemiske som psykosociale. Dette vil sige, at det, som der bliver for meget eller for lidt af, også kan påvirke hjernen. Det er pudsigt, at når vi finder en stigning i peptider, noget andre forskere også har fundet uafhængig af os, ignoreres dette. En for tiden relativ populær hypotese for skizofreni («dobbel blind») som oprindelig bare var bygget på to patienter, fik en forbavsende imødekommende

modtagelse. Man leder altid med lys og lygte efter psykiske årsager, næsten aldrig efter biologiske, siger Reichelt opgivende.

Behandling

– Hvor længe tror du, vi må vente før behandling med kost til adfærdsproblemer og psykiske lidelser er anerkendt og udbredt i hele sundhedsvæsnet i Norge?

– For autisme vil dette ske snart. Forskningsresultaterne er omfattende og ikke

til at komme udenom. De andre sygdomme er vanskeligere at vurdere. Havde vi bare fået penge til en tekniker og en forskningsstipendiat, ville vi være kommet uendelig meget længere, men uden går det hele i snegletempo. Reichelt har klare råd til, hvad forældre, som får børn med autisme, skizofreni, epilepsi eller ADHD, bør gøre. De bør få taget en række prøver for at afklare om årsagen kan være intolerance mod proteiner i almindelig mad, dvs. fra korn- og mælkeprodukter. – Vigtigst af alt: Disse

lidelser er ikke forældrenes skyld, afslutter den 70-årige. – De skyldes et samspil af genetiske og kemiske faktorer. Forældrenes adfærd er for længst frifundet som årsagsfaktor. 

 

Comments (5)

Studie i Sverige for ADHD ramte børn

Banebrydende svensk studie

 

Næsten halvdelen af børn med ADHD får det klart bedre med fiskeolie kapsler – endnu bedre effekt på børn med ADD. Et svensk dobbeltblindet og placebokontrolleret studie på Dronnings Silvias Barnsjukhus i Göteborg viser at 47

procent af børn med diagnose ADHD får klart færre ADHD symptomer når de spiser

kosttilskuddet eye q. Endnu bedre effekt får børn med diagnosen ADD – 58 procent

af disse børn får hjælp af den specielle kombination af fiskeolie og kæmpenatlysolie.

– At det skulle være så effektiv er vi alle forbavset over. Jeg opfordrer forældre til børn med ADHD, at lade barnet prøve kosttilskuddet i 3 måneder udtaler psykolog Sven Östlund, en af forfatterne til studiet som blev præsenteret på en ADHD konference, Children and Adults with Attention Deficit Hyperactivity Disorder, (www.chadd.org) i Washington natten til i dag og som senere publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Til forskel fra tidligere studier med eye q, så var de 75 børn, der var mellem 8 – 18år, som deltog i dette studie ikke bare ”almindeligt støjende” men udredte patienter med diagnose ADHD. Cirka halvdelen af børnene havde ADD, den roligere form af ADHD. Kravet til eye q i dette studie, for at det skulle anses at have god effekt, var de samme krav som til lægemidler, nemlig at ADHD-symptomerne skulle mindskes med mindst 25 procent. – 25 procent er en klar forbedring som indebær at man bliver mere rolig og mere koncentreret og derfor fungerer bedre i skolen, hjemme og blandt sine kammerater, udtaler Sven Östlund. I de første tre måneder var studiet dobbeltblindet og placebokontrolleret. Halvdelen af børnene fik dagligt seks fiskeoliekapsler og den anden halvdel fik kapsler med olivenolie. Efter tre måneder opfyldte 26 procent af børnene i gruppen som fik fiskeolie kriterierne for forbedring. Hele 35 procent af børnene med ADD opfyldte

kriterierne for fordring. Efter tre måneder blev studiet åbnet og alle børn fik fiskeoliekapsler. Da studiet sluttede efter yderligere tre måneder var næsten halvdelen af børnene, 47 procent, klart forbedret. Og ved børnene med ADD så

man hos mere end halvdelen, 58 procent, same forbedring. – Tolv procent af børnene havde mere end en 50-procents forbedring allerede efter tre måneder udtaler Mats Johnson, overlæge på barneneuropsykiatriska kliniken ved Drottning Silvias Barn- og Ungdomssjukhus, der gennemførte studiet i samarbejde med UNE, utvecklingsneurologiska afdelingen på Mariestads sygehuset.

Skriv en kommentar

Older Posts »